Holbæk og Omegns Lystfiskerforening har nu rundet de 100 medlemmer. Der er så meget aktivitet i foreningen, som der aldrig har været før. Flere og flere fortæller om deres ture, og flere og flere deltager i arrangementerne. For de mest aktive af os er det selvfølgelig rigtig sjovt at se, at arbejdet bærer frugt.
Det er ikke et mål i sig selv at være mange. Det skal selvfølgelig “omsættes” i faciliteter, ture og nye fiske venskaber. Husk at bestyrelsen er åben for at drøfte dine ideer, og medlemmer er velkomne til at arrangere ture i foreningen.
Vores lille, vel nok noget anonyme fiskeklub på knapt 25 medlemmer, har på 3 år vokste sig til en aktiv og synlig lystfiskerforening. Stor tak til alle jer, som har valgt at støtte projektet, med et medlemsskab.