En formiddagstur til åen var hvad dagen kunne byde på.
Der var ikke emget gang i ørrederne, men det havde jed egentlig heller ikke forventet; sen eftermiddag og tidlig aften er helt klart de bedste timer ifølge min erfaring.
Til gengæld var der en lille smule gang i gedderne; to stykker blev det til på et par timers fiskeri. Den ene var en meget lille fætter, den anden sneg sig lige over de treds centimeter og kom med hjem.
Jeg havde to grunde til at tage gedden med hjem: Dels smager geddefrikadeller godt og dels ville jeg gerne se hvad den havde i maven.
Og det blev en interessant opdagelse:
Ikke mindre end fire ørreder var der i mavesækken, spændende fra en fem centimeters penge for den mindste og op til en halvfordøjet fisk som vel har været en 17-8 cm.
De tager godt for sig af retterne, de lange!
Fin historie, Lars. Og ja, gedderne tager, hvad de kan få. Og det er så sådan, det er. Gedder får jeg ikke ondt i røven over, men undslupne regnbuer kan få mig i det røde felt.
Jo, men gedderne skal heller ikke blive for talrige …. ellers ender al ørredyngel som geddefoder 😉