Å-gruppen er en realitet

Torsdag d. 21 november holdt Å-gruppen sit første møde.

Å-gruppen er et udvalg nedsat af bestyrelsen og har som opgave at fremme arbejdet med at vedligeholde og forbedre tilstanden i Åmose Å hvor vi jo som bekendt har fiskeret en del steder.

Foreningen har for nylig indgået et formelt samarbejde med Halleby Å sammenslutningen som varetager den samme funktion i den yderste del af å-systemet og som en naturlig følge af denne aftale vil vi i de næste år forsøge at øge indsatsen i
den øvre del af åen.

Jan Busk, som er formand for gruppen, er kendt som en ildsjæl med stor viden om vandløbspleje og reglerne der gælder for den slags (og de er mange!). Jan har for nylig indsendt et forslag til et forsøgsprojekt hvor en strækning neden for Uggerløse broen skal igennem en renovation som både sigter på at forbedre afvandingen og samtidig give bedre vilkår for både iyngel og standfisk på strækningen.

Vi har flere andre projekter på banen; det første tager vi tilløb til i starten af det nye år når vi d. 19. januar tager ud til en strækning vest for St. Merløse for at besigtige den og komme med et oplæg til hvor det vil give mening at udlægge grus til gydebanker.
Sådan et forslag kan i sidste ende blive til et konkret projekt hvor vi med støtte fra kommunen og evt. andre interesserede er med til at skabe bedre mulighed for at ørrederne yngler og dermed større chance for  i fremtiden at se store, hjemmegroede fisk for enden af linen!
Næste møde i gruppen er 6. februar kl. 19 i fiskehytten.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

One Response to Å-gruppen er en realitet

  1. Morten skriver:

    Way2Go, Boys!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *