Lars Juel Hansen besøgte her til aften foreningen i fiskehytten på Wegenersminde. Der var åbent hus og Lars fortalte – som altid – levende, om hvordan man kan gribe havørrederne an i Isefjorden.
– Nogle dage kan man bare ikke opstøve fisk i Isefjorden. Men for det meste leverer fjorden dog varen i form af et par fisk eller mere, og enkelte dage kan man være rigtig rigtig heldig og løbe ind i en ordentligt portion havørreder, indledte Lars.
En af Lars´ vigtigste pointer er, at fiskeriet skal være simpelt, for man kan ikke fiske efter alle mulige og umulige betingelser på én gang:
– Det gælder om at komme ud og fiske og prøve nogle pladser af under forskellige forhold. Og så er det altså ikke så vigtigt hvad fluen eller blinket hedder, længden på forfanget eller om der er månefase dit og dat, forklarede Lars, og fortsatte: – men du skal tro på det du gør, bevæge dig og investere noget tid. Så skal fangsterne nok komme, berettede han.
Lars udfordrer også gerne de gængse teorier, fx. at man skal fiske laaaaangsomt i de kolde måneder: – Altså, jeg fanger fisk ved at fiske hurtigt. Også når der er is på vandet, skal der fiskes hurtigt, for havørreden skal nok få samlet energi til at angribe, hvis den ser hvad der kan ligne mad, der flygter. Fisk hurtigt og effektivt til du har fundet fisk, og giv dig så lidt mere tid, fortalte Lars.
40 gæster havde en rigtig god aften, og der var mange gode spørgsmål fra start til slut. Fra foreningens side skal der lyde et kæmpe tak til Lars for besøget. Det var virkelig lærerigt og tankevækkende. Hvis du var med til foredraget kan du evt. smide en lille kommentar til Lars i feltet nedenfor. Du kan også besøge hans blog: www.seatrout4you.com samt nedenfor se et interview med Lars fra november om favoritemnet 🙂
Stor tak til Lars for en inspirerende aften …. og til klubben for at lave arrangementet.
Rigtig hyggelig aften, hvor Lars, med hans befriende forenklede tilgang til kystfiskeriet, atter tryllebandt forsamlingen ( vi var faktisk 50 deltagere) . De sidst fremmødte var henvist til ståpladser, hvilket selvfølgelig ikke var optimalt men de fysiske rammer gør, at det ikke kan være anderledes.