Til stor irritation for lovlydige lystfiskere, som de fleste af os er, så har der været et livligt fiskeri fra Munkholmbroen til trods for fredningen siden d. 16/9. Trods pæne henstillinger og tudende bilhorn fortsætter dette tyvefiskeri, hvilket har medført, at foreningens medlemmer er blevet opfordret til at kontakte politiet, hvis man observerer fiskeri i fredningszonen.
I går anmeldte et af vores medlemmer to tyvefiskere, som stod på Munkholmbroen, til politiet. Anmeldelsen blev taget meget seriøst og hurtigt efter ankom politiet til Munkholmbroen, hvor de kunne udstede 4 bøder til de to fiskere. 2 bøder for ulovligt fiskeri og 2 for ikke at være i besiddelse af det lovpligtige fisketegn. Bøderne løb op i over 1000 kroner pr. person.
Vi kan kun opfordre alle til at fortsætte med at anmelde ulovligt fiskeri til politiet. Det er selvfølgelig også fint at kontakte fiskekontrollen. Men da politiet passerer broen flere gange dagligt og ofte er i området, så er det oplagt at kontakte dem på Tlf. 114. Anmeldelserne bliver taget meget seriøse.
Det er pokkers flot fodarbejde, håber de næste gang bliver smidt i vandet, altså oppe fra broen