En aften om kontrol, opdateret

Dagen kom hvor fiskekontrollen besøgte foreningen i fiskehytten. Det blev et to timers arrangement som gik super hurtigt, fordi vi havde fået to dygtige og engagerede fiskekontrollanter ind af døren. Mange gode pointer blev diskuteret og der var mange fine spørgsmål fra de 16 fremmødte tilhørere. Snakken faldt naturligvis meget på garnsætning, men også fiske bestande blev diskuteret ivrigt.

– Det er bestemt ikke en gratis omgang for ulovligt fiskende fritidsfiskere at blive snuppet med fingrene nede i kage dåsen, fordi hver en forseelse takseres til en bøde på minimum 2500 kroner. Det betyder at hvis et garn er sat indenfor 100 meters grænsen, uden navn på og i fredningsperiode, jamen så er det 2500 for hver forseelse. Samme pris gælder i øvrigt også stangfiskere der fisker i fredninger, forklarede de.

– Det løber hurtigt op, og det er oftest mere end en forseelse vi skriver folk for, når de bliver snuppet, lød det.

Mange lystfiskere synes ikke kontrollen dukker op, når de angiver et ulovligt garn.

– Vi kan jo af gode grunde ikke rykke på alt, og det er vigtigt at forstå, at vi har et særdeles godt netværk og kendskab til områderne. Vi ved ofte hvad der rører sig, og hvor problemerne er. Men jeres indberetninger om ulovlige garn er vigtige for os, forklarede de to kontrollanter.


– Selvtægt duer ikke! Hvis du som lystfisker står med et ulovligt garn i hånden, og vi kommer forbi, så er dig der står som ansvarlig for garnet. Desuden har vi også svært ved at dokumentere ulovligt fiskeri, hvis det ikke er os, der håndterer det, lød det.

– For tiden sker der mange positive ting med vandløbsrestaurering, randzoner osv. og det er klart at vi fra fiskekontrollen støtter op om sådanne projekter ved at være meget opmærksom, og deltage i fx planlægning af nye fredninger, forklarede kontrollen.
Fra foreningen skal lyde en stor tak til de to herrer som også viste og forklarede om diverse fiskeredskaber.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to En aften om kontrol, opdateret

  1. Henrik Olsen skriver:

    Tak for en super spændende aften

  2. Morten - webmaster skriver:

    Ja, det var sgu godt! Super cool gutter fra kontrollen! Og fedt at have hytten at holde det i.

  3. ole møller skriver:

    Ja. Det var en rigtig hyggelig og lærerig aften. Herligt at, vi endelig har et sted at mødes.

  4. Kim Moretto skriver:

    Super aften som klart overgik mine forventninger til hvad jeg kunne opnå ved sådan en aften. Godt gået af arrangørene 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *