Også i søerne er der liv nu. Brian og “Bubber” har været ude for at finde lidt fisk. Brian fortæller:
– Så kom året igang! Bubber og jeg var på søen idag, og efter et par sløje ture, var optimismen ikke just på kogepunktet. Men når man ved fiskene er der, skal de nok komme i båden en dag.
– Bubber lagde hurtigt fra land med en sandart på 2.5 kg allerede efter 5-10 minutters fiskeri, men så skulle der også gå 3 timer, før vi fik det næste hug. Det var en af mine flådstænger, der var blevet taget af en gedde på 6,5 kg. og så var jeg også igang. Vi lå derefter og trak rundt i området, og selvom der ikke var nævneværdigt mange fisk på loddet, lykkedes det mig at fange endnu en på 8,8 kg. Så var året skudt igang.
– Det lykkedes Bubber til sidst at fange en kæmpe gedde på 2 kg. Hvorefter jeg drillede ham lidt med, at jeg ikke vidste de kunne blive så små, slutter Brian.
Wow.. flot fisk.. Tissø?
Go historie. Må jeg ikke nok komme med på tur. PLEASE 😉
Det er flotte proportioner på den gedde …