Flittige som vi er mødte en lille flok dedikerede hjælpere op for at deltage i udsætningen af halvårsfisk ved middagstid søndag d.5/10
Det skal nu tages med et gran salt, for det er ikke nogen anstrengende pligt, men derimod en urimeligt hyggelig måde at bruge en times tid eller to en søndag i oktober.
De fisk der sættes ud er klækket fra æg og sæd som vi har “høstet” fra store fisk fanget ved elektrofiskeri i åen, så det er vore egne fisk der vender hjem, blot hjulpet lidt på vej hos nogle jyske eksperter i yngelopdræt.
Jeg har sagt det før, men det bliver det ikke mindre sandt af: Det er synd for alle, der ikke har fået den oplevelse det er at gå langs med åen med en spand fuld af små ørreder og få lov at se dem vende hjem og starte deres liv i naturen med et lille plask når de rammer overfladen og omgående vender sig mod strømmen og finder et sted at stå.
Men I kan nå det endnu; det er ikke sidste gang vi gør det! 🙂
Godt gået venner. Tak for jeres skub til, at vi alle har noget at fange på kysten.
Især du, Ole, har brug for denne hjælp …
Ja. Det må man sige, hvorimod du i øjeblikket virkelig evner at snuse dem op, selv under de mest umulige forhold 😉
Aij hvor er du forudsigelig …. Hehehe