Selchausdal fiskeri og sø-restaurering ejer en del af Tissø har etableret sig som erhvervsfisker på den del af søen. De har åbnet deres døre, så at sige, og fortæller nedenfor, hvad de har af planer for deres fiskeri og samarbejdet ved søen.
De skriver… :
Visioner om fiskeriet i Tissø
Selchausdal, som ejer en del af søen og faciliteterne omkring havnen, har ikke haft fiskeriforpagter de sidste tre år. I denne periode, har ønsket om selv at gå aktivt ind i driften af søen, vokset sig stærkere. De unge mennesker på Selchausdal interesserer sig meget for fiskeri, og her var muligheden for, samtidig at få et grundlæggende indblik i at drive en forretning. Selchausdal ønsker at drive et fiskeri, som sikrer en positiv udvikling i søens økologi, således at de rekreative interesser optimeres, samtidig med at den nødvendige udtynding af fiskebestandene, kan give et afkast, som kan sikre søens drift fremover.
Som tovholdere for projektet, har Selchausdal indgået et samarbejde med to erfarne fiskere, som tidligere har passet fiskeriet på Sorø-søerne. Der er tale om Asker Landsperg og Axel Karlshøj.
I februar måned var der et fællesmøde for de ni lystfiskerforeninger, som har fiskeforpagtning på Tissø. Ved den lejlighed ,fortalte Axel om baggrunden for det fiskeri med erhvervsredskaber, som nu er startet på Tissø.
Lystfiskerne fik besvaret en række spørgsmål og fik luftet deres bekymringer, over at der nu igen bliver fisket med erhvervsredskaber på Tissø. Axel var glad for mødet og det var hans indtryk, at lystfiskerlederne var det samme. Han inviterede ved den lejlighed, lystfiskerne til et samarbejde om, at skabe de bedst mulige betingelser for alle brugere af Tissø, og det var der interesse for.
Vi der står for den erhvervsmæssige drift af søen, gennemførte et prøvefiskeri efter sandart de sidste tre uger af marts. Allerede før vi påbegyndte fiskeriet ,blev der sat gang i en række spekulationer på de sociale medier. Der blev givet udtryk for en del frustrationer og det gav os den tanke, at de informationer som var tilgået lystfiskerlederne, ikke var nået ordentligt ud blandt de menige lystfiskere. Derfor dette skriv.
Vores fiskeri på Tissø foregår ikke i blinde. Vi driver fiskeriet på baggrund af en række erfaringer, som Axel og Asker har fået på Sorø-søerne.
Axel Karlshøj og har arbejdet med restaurering af Sorø-søerne, geddeopdræt og fiskeri med erhvervsredskaber gennem 14 år. Det lykkedes dengang, at få Sorø sø, til at klare op. Metoden var massive udsætninger af gedder. Han fik da også sportsfiskerforbundets miljøpris for arbejdet dengang. Han begyndte arbejdet med søerne, fordi han ville genskabe den økologiske balance og sikre det bedst mulige rekreative fiskeri i søerne, samtidig med at han søgte en måde, at udnytte søernes produktionspotentiale.
Dengang startede han med et totalt stop for brug af gællegarn de første tre år. Det gav en enorm bestand af sandart. Både lystfiskerne og han blev dog hurtigt klar over, at fiskene ikke voksede tilstrækkeligt. Han havde skabt en såkaldt tusindbrødrebestand. På samme måde som et radisebed der ikke bliver tyndet, mistrivedes fiskene, fordi de ikke fik nok at æde. Et andet problem var, at en sådan sandartbestand æder sine egne unger. Derfor kom der ingen nye generationer op nedefra. Resultatet var en helt ensartet bestand af sandarter på omkring 1,2kg. Få større og ingen mindre. Han begyndte derfor fiskeriet med gællegarn, selv om en del af lystfiskerne, også dengang, fik morgenmaden galt i halsen. Han fjernede et ton fisk årligt, ogdet satte gang i væksten. Fiskeriet er bare blevet bedre og bedre både for lystfiskerne og erhvervsfiskeren. Dengang var det en sjældenhed at fange sandarter i Tuel sø på over tre kg., mens der i dag fanges fisk på lige under ni kg i søen. Endnu vigtigere, der fanges fisk i alle størrelser.
På Tissø vejer langt de fleste sandarter 2,5 kg, og dem er der en kæmpe bestand af. Hvis ikke disse fisk udtyndes, kommer der ingen nye generationer i søen, før bestanden af 2,5 kg kollapser på grund af mangel på føde og alderdom. Dette vil ofte medføre, at aborredominansen vender tilbage til søen. Det er sandsynligvis det som er sket på en anden sø i vestsjælland.
På Haraldsted sø var man glad for at være sluppet af med erhvervsfiskeren, og det var da også tydeligt, at fangsterne af sandarter var i støt stigning de første år. Nu femten år senere fanges der næsten ingen sandarter mere. Til gengæld er der en masse store aborrer i søen.
Det er almindelig kendt, at en sandartbestand kan svinge voldsomt i antal og størrelse over tid, og der er nok ikke den store tvivl om, at den tidligere erhvervsfisker på Tissø, uden at vide det har skabt grundlaget for den sandart dominans, som er på søen i dag. Alene ved at tynde aborrebestanden ganske voldsomt igennem trawlfiskeri.
Hvad har vi så tænkt os at gøre på Tissø.
Vi arbejder ud fra samme koncept, som blev anvendt på Sorø-søerne dengang. Vi ønsker at styrke både miljøet i søen, det rekreative fiskeri og økonomien i søens drift.
Der er i øjeblikket en meget stor bestand af såvel gedder, som sandart på Tissø. Efter vores prøvefiskeri i marts, ser det ud som om den i tidligere tider så store aborrebestand, er trængt noget i defensiven af sandarterne. Vi er helt opmærksomme på, ikke at overfiske denne sandartbestand. Alene af den grund, at vi så risikerer at få aborredominansen tilbage i søen. Vi skal tynde sandartbestanden år efter år, således at der igen bliver plads til, at nye mindre sandarter kan komme op i størrelse, uden at blive ædt, men også så de fisk der i dag vejer 2,5kg får noget at æde, så de kan vokse sig til 9kg fisk inden for 5-6 år. Aborrebestanden vil tage til i styrke under denne manøvre, men målet er netop, at hver art trives så økologien i søen styrkes og fiskeriet bliver bæredygtigt.
Geddebestanden i Tissø har det fint. Ser man på Lystfiskeriforeningens hjemmeside, viser det sig, at 7 ud af klubbens top 10 gedder, er fanget på Tissø. Denne geddebestand er meget værdifuld for lystfiskerne, og vi vil sikre den en fortsat positiv udvikling. Vi vil ikke fjerne en eneste gedde over fem kg fra Tissø, hverken nu eller i fremtiden. Ud over årlige udsætninger af gedder fra Tissøs egen stamme, vil vi foretage en meget begrænset udtynding af mellemfiskene for at sikre en maksimal tilvækst på de yngre årgange.
Vi ønsker et styrket samarbejde med lystfiskerne. Derfor stiller vi meget gerne op til møder og forklarer om vores fangststrategier, ligesom vi har tilbudt lystfiskerne plads i vores både, så vidt det er muligt.
Vi har desuden meddelt lystfiskerne, at områderne omkring Aborreholmen, hvor mange trofæfisk bliver fanget, vil blive friholdt for fiskeri med gællegarn.
Vi har i prøveperioden fisket med to garnlænker på ca.175m. Det er meget lidt på en sø af Tissøs størrelse, men har været tilstrækkeligt til ,at få indblik i den sandart bestand søen huser. Vi vil også i fremtiden bestræbe os på at fiske med så få redskaber, at fiskeriet ikke er til gene for søens andre brugere.
Allerede i år har vi sat gang i de første forsøg med klækning og opdræt af sandarter, ligesom vi i fremtiden også satser på opdræt af Tissø-gedder. Der er i år kun tale om forsøg, alene af den grund, at udsætninger af fisk i søen, kræver en tilladelse fra aqua i Silkeborg.
Vi glæder os til et konstruktivt samarbejde med søens lystfiskere, og jeg er sikker på, at om ganske få år er Tissø ikke kun et af Danmarks bedste gedde søer, men også en af landets bedste sandartsøer.
Selchausdal fiskeri og sø-restaurering