3 arrangementer på vej

Jan Busk har netop indsendt forslag til kommune, lodsejere og vores samarbejdspartnere om et større renoveringsprojekt af åen ved Undløse. Der skal graves bredt i åen, lægges gydegrus og skabes skjul for fiskene. Det bliver super spændende.I hytten nu på torsdag d. 21.11 kl.19.00 kan du høre Jan fortælle om projektet.
Alle – medlemmer såvel som interesserede – er velkomne til at komme og høre om projektet. Så har du interesse for åfiskeriet på vores zoner, og synes det er spændende at høre om og måske være med til genskabe gode forhold for ørrederne, så kom endelig forbi. Der er kaffe på kanden og en kold i køleren.

Lørdag den 23/11 har vi en lille hyggefisketur til fjorden, hvor vi slutter af med en gang gule ærter og en sodavand (el. øl). Der bliver fanget godt i fjorden for tiden! Check kalenderen ude til højre. Tilmelding til Ole : 30648687.

Rigtig hyggeligt bliver det i Hytten d. 28/11, hvor vi sammen med Jørgen Lindstrøm skal tale om ældre fiskegrej og laksefiskeri i det jyske. Jørgen er rigtig god til at fortælle, så det vil du ikke gå glip af.

Husk altid at holde øje med aktiviteterne i kalenderen. Du kommer ikke til at kede dig til vinter 😉

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to 3 arrangementer på vej

  1. Ole Møller skriver:

    Tilmelding til turen på lørdag, skal ske til Ole på 30 64 86 87 inden torsdag d. 21/11 kl. 18.00

  2. Rune Hylby skriver:

    Hej.
    Super, der er et projekt på vej.
    Kunne jeg få projektbeskrivelsen tilsendt, da sportsfiskeren.dk, jo gerne vil bringe gode nyheder.
    Adressen er rh@sportsfiskerforbundet.dk
    venligst, Rune Hylby.

  3. Morten skriver:

    Hej Rune. Som skrevet, er det stadig et forslag, der er sendt ind. Det ser dog lovende ud! Men duk endelig op torsdag, og hør mere. Vi orienterer dig selvfølgelig og som altid, når der er nyt:-)

  4. Ole Møller skriver:

    Hej Rune.
    Jeg skal nok skaffe dig en projektbeskrivelse og da jeg ved hvor travlt du har i øjeblikket m Tuse Å, skal du nok også få et referat tilsendt fra mødet, hvis du er optaget i aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *