Masser af ørred-yngel i Åmose å

Som tidligere fortalt hjælper foreningen pt. til med at undersøge forholdene i Åmose å og nogle tilløb hertil. Michael Holm fra DTU Aqua foretager undersøgelsen:
– Vi laver målinger hvert 8. år på de samme stræk i åen og med de samme metoder. På den måde kan vi få et ret sikkert billede af, hvordan fiskebestandene og vandløbene klarer sig. I forhold til fiskebestanden foregår det primært ved el-fiskeri over de eksakt samme områder, som forrige gang, altså for 8 år siden, forklarer Michael Holm.

Resultaterne har generelt set været ret gode for disse stræk, hvoraf nogle af dem er vores egne fiske-zoner. Under el-fiskeriet registreres alle fiske-arter, men især har ørreden interesse. Bækørreden og havørreden er – banalt sagt – den samme fisk som yngel. På et tidspunkt vælger den enten at blive i åen, og er derfor en bækørred. Eller også vandrer den ned ad åen, igennem Tissø, ned af Halleby å og ud i havet for at æde og blive stor og stræk. For derefter at tage den lange tur tilbage igen, når den vil yngle. Både for bækørrederne og havørrederne ser det godt ud i Åmose åen. Michael forklarer:
– Ofte taler vi om de jyske vandløb som de fedtfinne-produktive vandløb i Danmark, men man skal altså ikke tage fejl af f.x. Åmose å og dens tilløb. Disse dage hvor vi har el-fisket, har vi stødt ind i en hel del bækørreder op til 40 cm, og det er altså ret unikt. Og vi har også allerede nu stødt ind i havørreder, som – tidligt for sæsonen – åbenbart er ved at gøre klar til at indtage gydebankerne.

Michael går til bunds - i sagerne!

Og netop gydepladserne er hele nøglen til de gode resultater. For at kunne gyde skal hun-ørrederne bruge grus/sten til at ligge æggene i, hvor efter hannerne befrugter æggene.
– Den altoverskyggende konklusion for disse dages arbejde er, at hvis der er gydegrus og gode betingelser for at kunne yngle, så er der også ørreder! Det var tydeligt for os. Nogle af de stræk, hvor vi el-fiskede var der over 150 stykker naturligt produceret yngel pr. 1oo kvadratmeter! Fiskene var 7-12 cm. lange, og det er et flot resultat. På disse stræk var strømmen rigtig og der var masser af gydegrus. På andre stræk hvor der er sat fisk ud tidligere, var der ikke nogen fisk. Men her var der ikke noget gydegrus, dvs. ikke de rigtige betingelser for at formere sig. Det er altså afgørende for ørrederne, pointerer Michael.

For Michael Holm og vores mænd i marken (åen), Jan og Finn, har det været en rigtig god oplevelse. Michael er ikke i tvivl om, hvordan vi kan få de gode resultater til at blive endnu bedre:
– Der skal noget gydegrys i vandet på de stræk, hvor ikke er i forvejen, og hvor er den rigtige mængde strøm og ilt til fiskene. Sådanne projekter kan man få støtte til, og så kender jeg til eksempler hvor folkeskoleklasser som en del af deres biologitimer, tager ud og smider gruset i under kyndig vejledning og deraf lærer om vandløb, fisk og biotoper. På den måde slår man flere fluer med et smæk, og det er da en idé, der er værd at gå videre med, slutter Michael Holm.

Fiskene lider ikke overlast, da de bedøves under registrering og tjek. Derefter udsætning.

Gutterne stødte også ind i den meget udsatte og sjældne fiskeart pig-smerlingen, som kun bliver 5-10 cm. lang.

Pig-smerling