Vil du være en haj i åen?

Vi har meget godt vandløb, som vi fisker på i Åmose å. Vi laver også udsætninger, og hjælper vandløbet, så det er optimalt for ørrederne. Derfor er vi meget glade for den invitation, vi har modtaget det nye projekt, Fishing Zealand. Du kan komme på gratis kursus i vandløbsrestaurering. Læs invitationen nedenfor. Hvis du vil med så skriv senest d. 3 oktober til Jan Busk: busksnigeren@gmail.com – så laver vi en fælles tilmelding som forening og tager afsted sammen:-)

FZ laver 2 kurser i vandløbsrestaurering på Sjælland
Et af formålene med Fishing Zealand er at få endnu mere gang i arbejdet med at forbedre vandløbene. Derfor afholdes der to endags-kurser i vandløbsrestaurering i dagene 5. og 6. oktober i henholdsvis Asnæs og Faxe Ladeplads.

På de to kurser vil deltagerne lære om ørredernes biologi og om, hvordan man genskaber gode forhold i åer og bække. Den teoretiske del foregår indendørs, men over middag skal kursisterne se elektrofiskeri efter ørredyngel, og så skal de være med til at gennemføre et mindre restaureringsprojekt.

Kurserne arrangeres af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med DTU Aqua og Odsherred Sportsfiskerforening og vandplejeforeningen PIV. Deltagelse inklusiv forplejning er gratis. Der er at max-deltagerantal, så skynd dig at få dig meldt til! Alle er velkomne!

På kurserne underviser fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua og biolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fakta om kurset den 5. oktober i Asnæs
Program: 9.40 – 10.00: Morgenbrød
10.00 – 10.20: Velkomst og info om Fishing Zealand
10.20 – 10.30: Info om Odsherreds Sportsfiskerforenings arbejde med åerne
10.30 – 11.00: Ørredbiologi
11.10 – 12.00: Eksempler på gode restaureringsprojekter – herunder udlægning af gydegrus.
12.00 – 12.45: Frokost

Kursuslokaler:
Odsherred Sportsfiskerforenings klublokale (lige over for Falck-stationen)
Nygade i Asnæs
4550 Asnæs

Fakta om kurset den 6. oktober Faxe Ladeplads
Program: 9.40 – 10.00: Morgenbrød
10.00 – 10.20: Velkomst og info om Fishing Zealand
10.20 – 10.30: Info om vandplejeforeningen PIV
10.30 – 11.00: Ørredbiologi
11.10 – 11.50: Eksempler på gode restaureringsprojekter – herunder udlægning af gydegrus
11.50 – 12.00: Samarbejde med HedeDanmark
12.00 – 12.45: Frokost
13.00 – 16.00: Elektrofiskeri efter ørredyngel og udførelse af restaureringsprojekt i Vivede Mølleå.

Kursuslokaler:
Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter
Elmuevej 32
4654 Faxe Ladeplads

Da en del af kurset foregår ved åen, bedes du medbringe gummistøvler/waders og arbejdshandsker, som skal bruges ved udlægning af stenmaterialer.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *