Henning, Brian og Ole repræsenterede foreningen til Natsalget i Holbæk, fredag d. 30 august. Vi fik en fin plads ved Lystfiskeren på Ahlgade. Her var der rig mulighed for, at hilse på mange af de lystfiskere, som benyttede den længere åbningstid, til at få fyldt grejkassen.
Det var første gang, at vi deltog i Natsalget, så vi var selvfølgelig meget spændte på, hvorledes aftenen ville forløbe. Vi havde en rigtig travl men bestemt hyggelig aften, hvor vi uddelte brochurer og havde mangen en fiskesnak omkring vores forening samt lystfiskeri generelt.
Som en ekstra bonus kunne juniorer deltage i en konkurrence, hvor de ved at besvare nogle spørgsmål, kunne vinde enten et medlemsskab eller en fiskestang. Ved lukketid udtrak Thomas fra Lystfiskeren de heldige vindere. Elena Futtrup på 9 år vandt familiemedlemskabet. Christoffer fra Holbæk vandt en fin fiskestang med hjul, leveret af Lystfiskeren.
Lyder hyggeligt! Godt gået, venner!
Tillykke til de heldige vindere.
Det var rigtig hyggeligt at snakke med alle de kommende kammerater.
Og tak til Thomas, for vi måtte stå nede ved Lystfiskeren. Jeg fik snakket så meget at jeg er blevet hæs af det. Men det gør jeg gerne.
Mvh
Brian