Fredag aften kom en lille lørdag-formiddagstur til Isefjorden i stand mellem formand Ole og jeres webmaster. Første plads bød på et enkelt hug, som slap igen. Efter tre kvarter kørte vi til næste plads.
På vej ud blev der pligtfyldigst kastet fremforan. Heldigvis. En 1,5 kilo blank havørred stod på knædybt vand og huggede fluen i 3. kast. Kort efter fik Ole hug på blink af en nedgænger, som selv fik listet sig af. En undermåler mere til fluen og en følger på blinket og så stoppede vi den dejlige regnvejrsdags-fiskeri.