Vi har, i vores forening gennem et stykke tid haft et glimrende samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, både i forbindelse med arbejdet med Åmoseåen, Tissø og Skarresø. Samarbejdet forløber rigtig godt og derfor er det nærliggende, at gå videre i samme retning.
Bestyrelsen blev indbudt til møde i Kalundborgs nye og MEGET flotte klubhus tirsdag den 26 februar, med henblik på, dels at hilse på hinanden og samtidig lufte nogle tanker om, hvorledes samarbejdet kan blive endnu bedre. Udovre en rigtig positiv stemning ovre for projektet, blev det i første omgang besluttet, at lave 2 årlige kystkonkurrencer, en om foråret i Isefjorden med fælles morgenmad i Hytten og en om efteråret på Asnæs, med efterfølgende Grillhygge i Kalundborgs klubhus. Derudover var der enighed om, at tilbyde hinanden pladser på fisketure, hvor det kniber med tilmeldinger.
Flere andre bolde blev kastet i luften og der er ikke tvivl om, at de to foreninger nok skal få glæde af hinanden i fremtiden.