Arne har skrevet og sendt billede fra en god tur på Tissø. Han fortæller:
“Undertegnede og Ole var ude på Tissø idag, nærmere betegnet ved Aborregrunden.
Vi hjembragte 21 aborre, hvoraf de 2 af dem var +1kg. Med lidt held kunne vi også have hjembragt 2 gedder på henholdsvis 6 og + 10kg.
Gedden på 6 kg fulgte med mig helt ind til båden. Men da den nåede båden, ville den partout ind under båden, hvorpå den slog et gevaldigt slag og sprang linen. Deraf lærte jeg, at næste gang nok skulle være lidt mere omhyggelig med indstillingen af slirerbremsen, i det tilfælde, at de virkeligt store fisk kommer forbi.
Om Ole´s +10 gedde kan man sige, at den var stærkere end Ole og hans grej:
den ville ganske enkelt ikke med op. Den nærmest lagde sig på bunden, og ville ikke noget. Den slap sit tag til sidst. Da Ole hev sin mørrum spinner ind, opdagede han, at gedden havde forsøgt at æde en aborre, som var bidt på spinneren”.