Tur, som burde udløse et par flade!

Ole holdte pighvartur i går, og fortæller:
– Alt var rigget til. Der var indkøbt sildefileter, som blev skåret i passende strimler og de smarteste tackler var udformet til lejligheden.
Om jeg nu også var sikker på, at der var sandbund??
“Klart, Brian”. Hvis nogle ved, hvor der er sand på Røsnæs, så er det mig – og så marcherede vi sejrsikker afsted: Flemming, Brian og stifinderen Ole.

Æhhh jo, vist var der sand. Det lå bare bag en tang og stenmur på 30 meter. Kækt fyrede jeg tacklet med sildestrimlen afsted. Næsten 30 meter. Havde måske nok overvurderet størrelsen på agnet lidt men selv om det blev halveret, var kastelængden stadig ikke tilfredsstillende og under alle omstændigheder, så blev agnet revet af i stenmuren.
SATANS. Vi var nød til at finde en anden plads men det skulle jeg nu nok være mester for at finde.

Stifinderen spejdede men menuen stod kun på tang og sten og atter tang.
Da mørket var ved at sænke sig, blev projektet opgivet. Stifinderen satte sin eneste medbragte wobler på og spottede snart kølvandet fra en ørred. Et elegant kast i retning af gerningsstedet efterfulgt af et pluuuuffrr fra multirullen signalerede et flot overløb og en mistet wobler. Hurra.

Flemming traskede tungsindet tilbage til bilen. Han havde kørt hele vejen fra Vanløse, i håb om muligheden for en pighvar. Brian og Stifinderen fik en godnatbajer og i baggrunden trillede nattergalen, som et lille plaster på såret. Vejret var godt. Selskabet perfekt men Stifinderen får et par flade for sine evner til at finde sandbund.